Så er det måske dig, vi mangler.

Til vores kontor i Aarhus søger vi en bygningsingeniør med flair for statik

Jobbeskrivelse

Her er muligheden for et spændende job som bygningsingeniør i Aarhus, hos en af Danmarks førende softwareleverandører til bygningsingeniører og betonelementfabrikker. Vi søger en bygningsingeniør, der kan fortsætte med at bygge på den gode relation vi allerede har til vores kunder i Danmark og hjælpe dem til at vælge de rigtige softwareløsninger for dem.

Om StruSoft

StruSoft er en af Danmarks førende softwareleverandører til bygningsingeniører og betonelementfabrikker. Vi udvikler og sælger statikprogrammer til både små og store opgaver samt programmer til en række andre fag indenfor byggebranchen. Vi tror på, at den gode kundeoplevelse er vejen til succes og med mere end 240 ansatte på verdensplan ønsker vi at styrke afdelingen i Aarhus med en dygtig salgsingeniør.

Om stillingen

Som salgsingeniør hos StruSoft vil du opretholde vores gode forhold til vores eksisterende kunder. Du vil forsøge at forstå kundernes behov og tilbyde dem de bedste softwareløsninger. Jobbet indebærer bl.a. i:

  • At besøge vores kunder i Danmark.
  • Tæt samarbejde med resten af teamet bestående af salg, coach, support og marketing.
  • At lave tilbud og aftaler.
  • At lave lokal markedsføring i samarbejde med marketingafdelingen.
  • Vores ideelle kandidat.
  • Er glad og smilende.
  • Er uddannet bygningsingeniør med et par års erfaring.
  • Er dygtig til statik.
  • Får energi af at hjælpe andre til at gøre deres arbejde smartere.
  • Kender FEM-Design og DIMENSION og er fortrolig med IT generelt.
  • Er flydende på dansk i skrift og tale og forstår engelsk.
  • Har kørekort og egen bil.

Hvad vi tilbyder

Vi er en international softwarevirksomhed i vækst og tilbyder et meget socialt job på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor der er tillid til medarbejderne og en fri og humoristisk tone samt gode muligheder for at avancere i organisationen. Hos os er der hverken deadlines eller rapportskrivning, men til gengæld tilbyder vi både madordning og sundhedssikring.

Som Salgsingeniør hos os får du en unik mulighed for at:

  • Udvide dit faglige netværk.
  • Få dybdegående viden om nogle af de mest anvendte statikprogrammer i landet.
  • Dygtiggøre dig indenfor statik generelt gennem faglig sparring med både kunder og kollegaer.
  • Udvikle dine præsentationsevner.
  • Være blandt de første til at arbejde med 2. generation af Eurocodes.

Ansøgning og CV kan sendes til: an@strusoft.com

Ansøgningsfrist 28. februar 2025

Kan du se dig selv i nogle af ovenstående punkter, eller kunne du tænke dig en uforpligtende snak hører vi gerne fra dig.

Information

Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdssted: Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

Kontakt

Job som bygningsingeniør i Aarhus

Anders Nilsen

Head Of Sales – Structural – Denmark

Tel: +45 26 81 11 00

Email: an@strusoft.com

LinkedIn: linkedin.com/in/andersnilsenstrusoft

Anders Nilsen kom til StruSoft i 2019 og startede som salgschef i Danmark. I 2024 påtog Anders sig yderligere ansvar som salgschef i Danmark i StruSofts strukturelle forretningsenhed. Anders har en baggrund som civilingeniør med masser af praktisk erfaring i al vores konstruktionssoftware.

Diskretion er en selvfølge.